Mt. Bruce

Hvor tit er det lige man får chancen for at bestige et vaskeægte bjerg?? Ikke særlig tit, men det kunne man sørme også i Karinjini og da Jeppe fandt ud af det fik han hurtigt overtalt Milla til at det sku' vi da! Derfor stod vi op før fanden fik sko på og pakkede bilen sammen i buldermørke. Det lykkedes os vist også at få vækket sådan cirka halvdelen af campingpladsen fordi vi "for vild" på køreturen ud og derfor endte med at køre lidt rundt i cirkler... Ups.
Men afsti afsted gik det og vi blev heldigvis belønnet med den flotteste solnedgang og efter en gang müsli var vi klar til at gå i krig med Bruce!
Den første del af turen var sådan ret nem og det virkede også som om toppen var "sådan nærmest lige deroppe". Faktisk næsten i en grad så det der bjergbestigning pludselig virkede lidt fesent. Til gengæld var udsigten helt formidabelt flot især i de tidlige morgentimer hvor lyset var helt specielt.
Det der med den lidt for nemme bestigning måtte vi nu rimelig hurtigt æde i os igen... For da vi nåede til skiltet med "Her starter Level 1-delen af turen" blev det hele pludselig lidt mere crazy! Faktisk så vildt at man gik og undrede sig over at den nu virkelig ku' være rigtigt. Og hvordan var det lige hende damen på 50+ i visitorcenteret havde klaret turen?? Hun ku' da umulig være nået helt til toppen! Og hvor var toppen egentlig? Hver gang vi troede at det højeste punkt vi kunne se da måtte være toppen gemte der sig bare mere bjerg omme bagved!
Da vi kom til "det sindssyge sted" var Milla også lige ved at vende om! Her blev det altså temmelig bjergbestignings-agtigt. Som i "klynge-sig-ind-til-klippe-mens-man-kigger-ned-på-jorden-som-nok-er-et-par-hundrede-meter-længere-nede". På den der måde som rigtige bjergbestigere gør. Bare uden nogen former for udstyr. (!!) Men vi klarede den selvfølgelig og det var faktisk lige så man blev lidt høj af det! Herfra var resten af turen den rene barnemad og vi nåede endelig den rigtige top! Det var en helt fantastisk hike og nok et af de absolutte højdepunkter på hele turen - især fordi vi ikke mødte en sjæl hele vejen.

JUUUUBBBIIII!!! We made it!

Udsigten var temmelig god deroppe på toppen

Det allerbagerste bjerg er toppen af Mt.Bruce!

En lille bid af den semi-sindssyge del af stien. Og ja, det er de der klipper der ligger hulter til bulter der er stien og det gik sådan cirka næsten lodret nedad!