onsdag den 12. oktober 2011

Karinjini II

Dag to i Karinjini var dagen hvor den famøse "50 km på tre timer" køretur fandt sted... Måske var vi også lidt overbeskyttende og lidt for bekymrede for Svinet, men det gjorde altså næsten fysisk ondt indeni hver gang vi humpede over endnu et kæmpe bump i vejen! Og hver gang den kære lille bil introducerede en ny slags lyd sad vi og forsøgte at finde frem til hvor den mon kom fra og om det mon var en slem lyd eller bare en almindelig bumlelyd... Undervejs blev vi overhalet af alt og alle, inklusive backpackere i biler som var endnu ældre end vores!
Dagens mål var Hancock og Weano Gorge som bød på endnu en masse lækre pools, nogen lidt mere vilde "gå-ture" og en masse dejlige dyr!


Solnedgang over Karinjini

Hancock Gorge

Jeppe sidder og kigger ind på det "forbudte område" i Hancock Gorge. Hertil og ikke længere. Og faktisk havde man heller ikke rigtig lyst til at kravle videre herfra!

Spider-Milla! Spider-Milla does whatever a Spider-Milla does! Det her var INDEN det forbudte område og var altså nok til at få pulsen rimelig højt op hos nogen! Det faldt dog lidt til jorden da en temmelig uimponeret gut vadede lige igennem vandet under os med sine store fede vandrestøvler. Så følte man sig lidt dum ved at kravle rundt deroppe...

Boooombeeeee!

Lige som vi gik der ganske fredeligt på stien udbrød Jeppe pludselig "Der er sgu en slange!" Milla nåede aldrig at se andet end et flygtigt glimt af "halen" inden hun flygtede den anden vej, men Jeppe ku' selvfølgelig ikke misse chancen for at få et ægte slange-snapshot!
Lidt efter mødte vi denne lille fætter og en af hans venner som kravlede rundt midt på stien!

Ingen kommentarer: