tirsdag den 27. september 2011

ROADTRIP II

Så tager vi afsted igen!! Jubii!! Vejret i Perth er som på øverste billede og har været sådan halvtrist den sidste uges tid... MEN i Exmouth hvor vi skal hen er der deeeeeeejlig varmt! Bilen er (forhåbentlig) klar, vi har storshoppet i alle byens campingbutikker og supermarkeder, bagt og stegt og lavet humus og vistnok husket næsten alt. Undtagen marmelade til Jeppes hjemmebagte boller. Men mon ikke også det går?
Som Jeppe siger: "Hello bush! G'day Beach! How are you sun? Good. And yourself, icecream? How's it goin' corals? Let's take another swim in one of Karinijinis many pools! Camilla, do you think it's still raining in Denmark? Who gives a damn we're in Aussie, Aussie, Aussie!"


lørdag den 24. september 2011

Tadaaaa!

Her der den så! Varevognen som skal forvandles til et styk vaskeægte hippie-campingvogn og forhåbentlig (7-9-13!) være vores trofaste følgesvend og rejsemakker de næste par måneder! Det tog os lang tid at finde den helt perfekte vogn og vi har set rigtig mange mere eller mindre smadrede af slagsen, men efter et lille taktik-skifte fra backpacker-campervans til varevogn fra bilhandler fandt vi ham (eller hende?) endelig! Det begyndte også at blive en smule knebent med tiden eftersom vi jo drager på vores anden roadtrip på onsdag....
Nu kommer så det store spørgsmål - for hvad kalder man en skønhed som denne? Indtil videre begrænser forslagene sig til Olga og Styrbjørn (gæt selv hvem der stemmer på hvad!). Så derfor kære familie og venner! Vi har brug for jeres hjælp! Alle forslag modtages med kyshånd. Så spørgsmålet lyder: Hvad skal vores varevogn hedde?? Skriv en kommentar i feltet nedenunder indlægget hvis du kan komme på et navn som er bedre en Styrbjørn eller Olga! Det burde vist være muligt... :)



fredag den 23. september 2011

Vild ungdom!

Endnu en fredag, endnu en dejlig fredags-morgenmads-kaffe! Vi kom til at sove lidt for længe (læs: ca. to timer!) så derfor blev det endnu engang til en Subi-café og endda naboen til "The Little Pantry" hvor vi var sidste fredag. Der var vildt hyggeligt, med murstensvægge og alt muligt tingeltangel og så var kaffen skidegod! Perth's (eller Subi's) bedste kaffe indtil videre!
Nå, men udover hyggelig morgenkaffe så står den bare på hardcore studeren fra nu og indtil vi tager på ferie!! Det er virkelig vild ungdom når man sidder bænket i køkkenet med hver sin computer fredag aften....
Forresten kommer der billeder af vores seneste "køb" i morgen! Det' en Beauty kan jeg godt fortælle jer!





tirsdag den 20. september 2011

mandag den 19. september 2011

Mr. Henry


Se lige vores nye "husdyr"! Mr. Henry er den sødeste lille kookabuura (latterfugl) som vi nu har spottet hele TO gange i vores neighbourhood. I sidste uge sad han på stakittet og hang ud med et par venner og i lørdags vovede han sig på egen hånd helt over i vores forhave, hvor han først hang ud i det ene og så det andet frangipani træ et par timer! Birdlove!


Swan Valley vintur!

I søndags var pigerne på vintur i Swan Valley lidt udenfor Perth. Vi kørte rundt i den flotte, flotte pink bus som I kan se i baggrunden på det første billede. Det var et langt mad- og drukorgie med besøg på tre "vingårde", et bryggeri og en chokoladefabrik! Marlene og jeg blev enige om at vi som europæere nok er en smule forkælede når det kommer til vin (og mad) for vi var ikke videre imponerede over især vinene. Det første sted vi var lavede deres vin på tiloversblevne druer som de købte fra andre vingårde nede sydpå... Hmmm. Det var også dem der havde skiltet med "Life is too short to drink bad wine" hængende. Lidt ironisk. Til gengæld havde de en rigtig hyggelig vinkælder og en masse lækre olivenolier og brødhapsere. Mums! Vi var også forbi et galleri med aboriginal kunst, hvor en rigtig sød dame fortalte om redskaber og våben fra gamle dage. Det lyder måske lidt tørt, men var faktisk rigtig spændende. Især fordi vores eneste rigtig indtryk eller møde med aboriginals indtil videre har været knap så positive.
Her havde de også emuer som lige havde fået unger (eller hvad de nu hedder?!). De var så nuttede!
Dagens højdepunkt var chokoladefabrikken, hvor vi fik frådet så meget gratis chokolade at vi var ved at brække os!






søndag den 18. september 2011

Verdens længste blogindlæg!

For laaaang tid siden fik jeg skriblet noget om gæsteblogger Pallesen... Og tada her kommer han så! Det blev en smule langt...


Nå så blev det min tur til at fortælle lidt om min hverdag og hvad jeg render og laver. Må give Milla at hun faktisk er ret god til at få opdateret bloggen og hun elske at side og nørkle med det. Derfor er jeg også sikker på at alt hvad ”vi” laver nok allerede er oppe på bloggen.
Ja, men hvad laver jeg så og laver ham der Jeppe drengen overhovedet noget? Det kan jeg så lige fortælle at han gør og næsten lidt for meget.
Starter dagene mandag, onsdag og torsdag kl. 10:30 til 17:30 på Central Institute of Technology (TAFE central). Tirsdag  plejede jeg at arbejde hos Loui Ricardo ”The old man” som Kim (gamle rejse svend) og jeg også arbejdede for sidst vi var her. Har så lige sagt det fra mig pga. for meget skolearbejde og for lidt tid.
Efter at Milla og jeg fik fundet et sted at bo kunne man jo stille og roligt begynde at tænke lidt på hvordan det måtte være at studere hernede. Det ville jo nok være lidt anderledes end derhjemme, men alligevel de er jo ”easy going” her og jeg havde jo lige afsluttet et hektisk semester derhjemme. Derfor tænkte jeg inden rejsen at det blev dejligt at komme et gear ned. Lidt skole og lange bade weekender…He he neeejjjjj.

Den første dag på TAFE startede med, at alle de internationale studerende blev samlet til et fælles foredrag. Vi så den spritnye skole og legede de klassiske ”hej hvad hedder du lege”. Ja, faktisk vandt jeg en TAFE hat, men har nu ikke tænkt mig at bruge den.
Der var nok ca. tre personer incl. mig selv med lyst hår, resten var asiatere, indonesere og pakistanere. Ikke at det gjorde noget, men det var nok ikke lige hvad jeg forbandt med international. Men, ved nærmere eftertanke, så kom de jo fra alle nabolandene til Aussie.

Dag 2. skulle vi så mødes i klasserne så jeg have forberedt en lille præsentation af mig selv. Men fik dog ikke brug for det. ”Godmorgen jeg hedder Stuart Coll, jeg skal være jeres lærer i Design 4”, sagde en mand i 40’erne. "Her har i pensum og så skal vi til at igang, da vi har meget at nå……" Ja, så var vi igang og der sad jeg ny og alene…

Stuart underviser i Design 4 som sjovt nok handler om design. Vi tegner et kollegie i 3 plan og maks 12 m høj, vi har så helt frie tøjler til at designe, men den skal overholde deres bygningsreglement (Building code Australia) også kaldet BCA. Det er en sjov opgave, men det er også lidt stresset da tiden ikke helt er til det. Derhjemme ville sådan en opgave vare hele semesteret og man ville så dykke ned i de faser som er relevant for semesteret. Hernede går de meget op i layout og det tegnetekniske og mange ender også som Tekniske Tegnere, så det er det de vægter højest.

Vi har også Documentation  4 som ledes af David også en rar mand midt 50’erne. Her tegner vi et 7 etages kontorbyggeri hvor der så lægges vægt på om noteringerne på tegningen er der. Altså hvad er det for nogle materialer, hvor meget falder taget osv.

Så er der Construction 4 og Project Administration 4 som ledes af selveste Shelly Brasher. Det er klart de tungeste fag og dem som kræver mest tid, men som med de to andre fag er der en stram plan.
Const. 4 er det fag hvor vi lærer om alle mulige konstruktioner og installationer og det sker med sådan en fart at selv Shelly har svært ved at følge med. Hun fortæller ud fra power point slides, det går lynhurtigt og indimellem laver vi en lille sketch af en konstruktion. Det handler igen om at de ikke skal forstå virkningen af konstruktionerne, men bare have en ide’ om hvad der snakkes om. Det samme sker i Project Administration. Hun maler det store billede og fortæller om hvad der sker i de forskellige faser. Vi får bare ikke love til selv at sidde og arbejde, men mest bare lytte. Skal vi selv lave noget går der ikke lang tid før at hun laver det sammen med os, så vi kan komme videre.

Vi har snakket om at deres skolesystem hernede er meget anderledes en derhjemme. Man får som studerende ikke love til at dykke ned i tingene og stille spørgsmål ved tingene. Her bliver man fodret med ske og det kan for det meste kun være på deres måde. Så, ja det har været en svær pille at sluge for mig, at man bare nikker og forstår uden at reflektere videre over det imens man vender den næste side. Men igen skal det jo siges at de jo kun bliver en form for Tekniske Tegnere og derfra kan de så arbejde sig op. Og det er jo også dejligt at man nu ser anderledes positivt på ens eget skolesystem og forstår lidt om hvorfor det er som det er og hvad det giver en i forhold til det her.
Mit hoved var spændt op efter den første uge og de afslappede forestillinger jeg havde gjort mig smuldrede stille væk. Men nu har jeg overlevet de første mdr. så mon ikke jeg overlever det sidste.  Det er ikke så meget niveauet, det er mere alle de forskellige nye udtryk og termer der skal styr på. Så nogle dage er det som om jeg læser et 3. sprog.

Jeg følger deres sidste semester hernede som ”Building Designer” da det svarer bedst til vores 4. sem. der hjemme. Jeg er derfor kommet ind midt i en klasse som den eneste udvekslingsstuderende. Det har da været lidt hårdt i starten nok mest fordi studiet ikke er særligt socialt og meget intenst. Nogen af dem jeg går med ser jeg kun en gang i ugen da de har andre fag. De har jo deres hverdag her og har også rygende travlt, så det er derfor svært at få hold i dem.  

Men, alt i alt så er det bare super fedt at få prøvet det af på engelske selv om, at det til tider har været ligesom at starte forfra igen og også selv om at det tager alt ens tid. Jeg glæder mig helt vildt til at få 14 dage med Milla hvor vi skal på Roadtrip nr. 2 ud at dykke og se lidt andet end de sk…..de skolebøger.
Nu håber jeg at I fik en lille ide’ om hvad jeg læser hernede og jeg vil se om jeg ikke kan få taget lidt flere billeder af skolen. Ellers så må i hygge jer.   

                                                   Jeppe foran computeren igen, igen
                                                           Og sørme om han ikke sidder der igen!
                                                             Den onde, onde TAFE skole!

The Little Pantry

Endnu en fredag og endnu engang dejlig morgenkaffe... Denne gang smuttede vi rundt om et andet hjørne til "The Little Pantry" som eftersigende skulle have den bedste kaffe i Perth. Og den var go', men absolut ikke den bedste vi har smagt og nowhere near Sigfreds i Århus! Til gengæld havde de virkelig lækre muffins og rejseblade om Vestaustralien. Der blev lagt lidt planer for ferien som starter om lidt over en uge. Jubii!!



tirsdag den 13. september 2011

Surfing!!

Man kan ikke bo i Australien uden at prøve det der surfing! Derfor er vi nu en gruppe piger der "går" til surfing. Vi har købt et kursus hvor man får 5x2 timers surfing så det går de fleste lørdag morgener med nu. Og det er altså ikke dårligt! Billederne her er fra i lørdags på Scarborough Beach, hvor jeg havde min anden surftime og fik kæmpet mig op på brættet OG holdt balancen næsten hele vejen ind til stranden flere gange! Jubii! Det er sindsygt hårdt at surfe (især når man er udstyret med spaghetti-arme) men det er også helt vildt fedt! Som I kan se er der stadig et stykke vej fra tumlingeholdet der plasker rundt i "skumvandet" og fanger "bølger" som allerede er knækket ud til prof-surferne der holder til ude hvor de rigtige bølger er.... Men selvom vi måske ikke er helt så seje at se på så har vi det dælme sjovt!
Efter surfing fejrede vi Jen's fødselsdag med picnic, KANEL og kage pyntet med lys og flag! Det der med at det danske flag skal i kagen når der er fødselsdag synes de forresten allesammen er MEGET mærkeligt... Og det er det vel egentlig også lidt når man nu tænker over det... Noget andet mærkeligt er at den "danske" tradition med at overhælde folk med kanel når de fylder 25 åbenbart er JYSK?! Jen (som er ærkekøbenhavner) havde aldrig hørt om det. Hvilket bare gjorde overraskelsesmomentet endnu bedre!













 

Så blev det forår...

Nu er foråret kommet til Perth og det kan mærkes! Der er stadig regnvejrsdage (læs: byger afløst af solskin afløst af skyer afløst af byger....), men når man daffer til stranden en tilfældig søndag og pludselig ikke er de eneste der er ude at bade ved man at det går mod varmere tider! I søndags tog vi til Leighton Beach, som ligger på "vores" toglinie og hvor vi surfer når det bliver for vildt på Scarborough. Det er ligesom om himlen er lidt større og lidt mere blå hernede og på dage som disse går det for alvor op for en hvor meget man elsker Australien!
... Også selvom Jeppe har hjernedødt travlt og må terpe udenadslære mellem badeture og is-spisning... Det er altså ikke helt dårligt!






Fredagskaffe!

Vi har fundet på en ny tradition... Fredagskaffe! Det er vist ikke nogen hemmelighed at vi begge er kæmpe kaffeelskere og når man bor i et land hvor alt er dyrt UNDTAGEN kaffe (!) ville man da være noget af et skarn hvis man ikke sørgede for at udnytte det til fulde. På skolen koster en Flat White (sådan en slags Latte) knap en tier og på de fleste caféer kan man få en rigtig god kop kaffe til en rund tyver! We like! De sidste par uger er listen over kaffebarer som skal tjekkes ud vokset støt og eftersom mange af dem lukker ret tidligt er det jo helt oplagt at slutte ugen på en hyggelig café med en god morgenkaffe. Den jyske af slagsen selvfølgelig.... Som i kaffe OG morgenmad. Første sted på listen var et lille sted tæt på hvor vi bor som er sådan lidt Marokko-inspireret med masser af læderpuffer og kulørte lamper. Og vi var endda så heldige at få en plads udenfor i solen... Aaaahhhh...