Vi har fundet på en ny tradition... Fredagskaffe! Det er vist ikke nogen hemmelighed at vi begge er kæmpe kaffeelskere og når man bor i et land hvor alt er dyrt UNDTAGEN kaffe (!) ville man da være noget af et skarn hvis man ikke sørgede for at udnytte det til fulde. På skolen koster en Flat White (sådan en slags Latte) knap en tier og på de fleste caféer kan man få en rigtig god kop kaffe til en rund tyver! We like! De sidste par uger er listen over kaffebarer som skal tjekkes ud vokset støt og eftersom mange af dem lukker ret tidligt er det jo helt oplagt at slutte ugen på en hyggelig café med en god morgenkaffe. Den jyske af slagsen selvfølgelig.... Som i kaffe OG morgenmad. Første sted på listen var et lille sted tæt på hvor vi bor som er sådan lidt Marokko-inspireret med masser af læderpuffer og kulørte lamper. Og vi var endda så heldige at få en plads udenfor i solen... Aaaahhhh...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar