Her der den så! Varevognen som skal forvandles til et styk vaskeægte hippie-campingvogn og forhåbentlig (7-9-13!) være vores trofaste følgesvend og rejsemakker de næste par måneder! Det tog os lang tid at finde den helt perfekte vogn og vi har set rigtig mange mere eller mindre smadrede af slagsen, men efter et lille taktik-skifte fra backpacker-campervans til varevogn fra bilhandler fandt vi ham (eller hende?) endelig! Det begyndte også at blive en smule knebent med tiden eftersom vi jo drager på vores anden roadtrip på onsdag....
Nu kommer så det store spørgsmål - for hvad kalder man en skønhed som denne? Indtil videre begrænser forslagene sig til Olga og Styrbjørn (gæt selv hvem der stemmer på hvad!). Så derfor kære familie og venner! Vi har brug for jeres hjælp! Alle forslag modtages med kyshånd. Så spørgsmålet lyder: Hvad skal vores varevogn hedde?? Skriv en kommentar i feltet nedenunder indlægget hvis du kan komme på et navn som er bedre en Styrbjørn eller Olga! Det burde vist være muligt... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar