søndag den 4. december 2011

Et stykke med Paradis, tak!

Så gik starten ENDELIG og længe ventet. Jeg kom af sted fra TAFE med et 10 tal ”backpacken”, det kunne ikke være bedre.
Svinet blev jo opgraderet og nu er der installeret køkken i bag og sofa som kan slås ud til dobbelt seng. Ja, mide kan jo ikke gøre det nu når Milla Billa helst skal ligge lige klods op af en.. Der blev også sat små smart tryk-spot op både i ”stuen” og i ”køkkenet”. Jo jo Svinet er blevet pimpet til den helt store medalje og vi føler os som kongerne af vejen. De sidste dagen inden vi kunne komme af sted gik med de sidste små ting og med at få styr på det sidste. Milla-Gorilla skulle også lige have sagt ordentligt farvel til sine studie-veninder.

Tirsdag eftermiddag gik turen endelig sydpå langs Vestaustraliens smukke kyststrækning! Siden da har vi spist, fisket, badet, læst, drukket, "grottet den" (GRATIS!) og daset! Hver nat parkerer vi Svinet ved en ny "gratis" (læs: en lille smule ulovlig) solnedgang på første parket! Det kan man aldrig få nok af... og man kan nok kun få det her. Men livet på vejen er ikke altid så lige til. Hver dag er der store beslutninger der skal tages så som... "Hvad skal vi ha til aftensmad?", "Ska' vi ha eftermiddagskaffe? Eller øl?!", "En halv time på ryggen eller en halv time på maven?", "Skal vi sætte myggenettet op?" og "Hvilken turkisblå sandstrand skal vi vælge idag??"

Det er sgu hårdt at rejse rundt...

Efter en uges dasen på strand vender vi nu snuden mod sydøst og skovene med de kæmpehøje "Karri" og "Jarrah" træer. Der skal traves, klatres, fiskes (det kan man åbenbart aldrig få nok af!) og forhåbentlig dykkes ved verdens andetstørste vrag! Og så skal vi vist finde sweateren frem for vejret hernede svinger noget og efter en uge med omkring de 30 grader går vi nu temperaturer på 20 grader i møde... Brr... Men så er det jo godt at Svinet er indrettet med stue og læsehjørne hvor vi kan kravle ind hvis det blir alt for koldt!

Nu har vi efterhånden siddet og nasset gratis Internet i små tre timer... og det er ved at blive lidt pinligt... og vi kan faktisk ikke rigtig drikke mere kaffe. Så det må blive ved det. Håber I nyder billederne og har det godt derhjemme!













2 kommentarer:

signe sagde ...

Hvor ser det fantastisk ud!!! :)

Poul Jørgen sagde ...

Kære jeppe
Det varmer mit hjerte at se din beundring for fiskeriet, og jeg vil med glæde tilbyde dig at indføre dig i den ægte kunst - passionen at fiske med flue!Også dejligt at se jer begå jer under primitive former og værdsætte det som luksus. Jo, i to er gjort af noget helt specielt stof hvilket tjener jer til den største beundring! Vi glæder os meget til jeres hjemkomst - kan næsten ikke vente :-)

de kærligste hilsner fra poul jørgen