Så gik starten til en fantastisk tur nordpå med eskyen fuld af mad og fingrene krydset for at bilen ville klare mosten hele vejen! Alting var nyt og spændende, selv den lille lugtedims i bakspejlet skulle foreviges. Ja, faktisk tog Jeppe en hel serie fotos af "Optøning af Pølsehorn i forruden", men dem sparer vi jer lige for! Kursen var sat mod Karinjini Nationalpark som ligger omkring 1400 km fra Perth og undervejs kom vi forbi en masse mine"byer", roadhouses (nogen solgte endda benzin, andre meldte udsolgt!) og en masse udbrændte og rustne biler. Det tog os to en halv dag at nå Karinjini!! Men det var en flot køretur og vildt at tænke på at hvis vi var drejet til højre mellem Mt. Magnet og Newman ville næste stop være udkanten af Sydney!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar