mandag den 5. september 2011

Kates hoved

I morges tog jeg tidligt på Uni for at agere "Kates hoved". Ikke fordi der var noget galt med Kates eget hoved, men fordi hun skulle bruge en hjerne til sin psykologi-eksamen. Og det blev så min!
Derfor fik jeg lov til at få den flotte, flotte EKG (EEG?) hat på, som er en slags badehætte med en masse elektroder og farvede ledninger som måler aktiviteten i hjernen. Og inden I (læs: lillebrødre og andre drillesjæle) kommer for godt igang vil jeg bare lige slå fast at min hjerne var helt fin! Med hatten på blev jeg så sat til at lave forskellige test, hvor man for eksempel skulle fodre fisk, læse bog og høre lyde. (Og hørelsen var, utroligt nok!, også som den skulle!) Og så kunne man ellers følge med i min hjerneaktivitet som især gik helt amok når man bladrede i en bog eller skar tænder!



Ingen kommentarer: