Kings Park By Night

Jeg boltrer mig rigtig i krea-fag for tiden - og det er dejligt! Udover uni-fagene følger jeg et fotokursus. I går var hele holdet i Kings Park for at tage billeder af Perths "skyline". Vi fik god og grundig vejledning af vores lærer som er en livlig malaysisk gut som lever og ånder for foto! Han skal bare lige skimte et billede for at kunne sige hvad man kan gøre for at forbedre det. Ret sejt. Udover vise fotoevner har han også en masse nice udstyr, blandt andet en hel masse stativer som han gavmildt lånte til os mindre bemidlede! Og det gjorde det altså bare lidt sjovere (og nemmere) at kaste sig ud i det der natfotografi...

Strandsjov!

Hvad gør man en vinterlørdag hvor vejrudsigten melder sol og 20 grader? Man tager selvfølgelig til stranden! Og kører i bus en time... og kommer derud og opdager, at der faktisk er en grund til at de skriver 20 grader og "Cool"... For nok er solen varm, men vinden er pivkold og kommer direkte fra Antarktis (sådan næsten). Men vi fandt en dejlig gryde, hvor der var læ og så var det altså alligevel næsten ligesom om det var sommer. Vi lå der nu ikke længe for vi var på en mission som hed: "Gå langs stranden fra Scarborough Beach til Cottesloe". Det er en strækning på omkring 10 km så det kunne jo ikke være slemt. Undervejs nåede Jeppe både at lege livredder og tage smugbilleder af fremmede mennesker, men ved fire-tiden måtte vi opgive. De ømme ben kunne ikke mere og kortet viste at kun var nået en tredjedel af vejen... Ak, ja så var vi alligevel ikke så vikinge-agtige som vi gik og troede!

Footie!

Aussierne er altså noget for sig... Tag bare deres nationalsport, "Footie", som er en skør blanding af fodbold, volleyball (?) og rugby. Reglerne er ganske indviklede, men på niveau 1 (så langt som vi nåede i at forstå dem!) gælder følgende: Man må sparke til bolden, man må også spille bolden videre ved at lave volleball-serv, man må slå hinanden, man må ligge ovenpå hinanden og man scorer 6 point ved at sparke bolden ind mellem de to miderste MEGET høje pæle. Der er ufattelig mange dommere på banen og udover at fise frem og tilbage på banen er det for det meste dem der står får indkast hvis bolden ryger udenfor banen. Så stiller de sig bare med ryggen til spillerne og fyrer bolden afsted i en tilfældig retning.
En anden mærkelig detalje er at træneren på intet tidspunkt må være på banen (heller ikke i halvlegen), til gengæld har han nogle assistenter som render frem og tilbage mellem ham og spillerne inde på banen. Også selvom spillet stadig er igang. Meget mærkeligt.
Denne mærkelige (og voldelige!) sportsgren måtte vi selvfølgelig se lidt nærmere på...
Næsten samtlige tilskuere havde lilla fantrøjer eller halstørklæder på, men til gengæld kiggede de mærkeligt på vores flotte, lilla ansigtsmaling! Det er åbenbart ikke noget man gør i hernede. Slagsange var heller ikke noget der blev praktiseret. Til gengæld råber man gerne. Og gerne både højt, brovtende og ofte! Kampen var en lidt trist affære, især for os der "holdt med" hjemmeholdet "Dockers" som fik lammetæv! Det meste af kampen var stillingen noget i retning af 14-95...! Men det var bestemt en oplevelse!

Honey, the honeymoon is over...

For lang tid siden hjemme i Århus sad jeg til informationsmøde om Australien. Et af punkterne på dagsordenen var "Kulturchok" og jeg kan huske at jeg sad og rystede lidt på hovedet af det. For helt ærligt - vi skulle jo til Australien og ikke Kina! Vi fik at vide at i starten ville det føles lidt som at være på honeymoon - alt ville være nyt og spændende og man ville være fyldt af ren og skær lykke over hvor fedt det hele var! Men på et eller andet tidspunkt ville kulturchokket ramme en og pludselig ville det ikke bare være sjovt og fedt, men også HÅRDT at være afsted. Ja, ja den er god med jer sad jeg og tænkte. Men nu må jeg altså sande at de kloge damer havde ret! Og især havde de ret i at det ikke ville føles som et almindeligt kulturchok, men et chok over at være havnet i et skolesystem som er milevidt fra det danske! Hernede går man ikke bare til forelæsninger, laver et par oplæg og går til eksamen i slutningen af semesteret... Det er hårdt arbejde hele vejen igennem med masser af afleveringer og præsentationer og klassetimer. Og vigtigst af alt, den samlede karakter afhænger ikke bare af en enkelt eksamensopgave, men af alle de "små" ting man laver igennem semesteret. I to af mine fag har vi ikke engang eksamen. Man kan altså ikke rigtig tillade sig at hvile på laurbærrene og så bare gi' den en skalle til eksamen. Særligt ikke fordi mange af afleveringerne laves i grupper og de fleste studerende hernede har rimelig høje ambitioner! Det gode ved det her system er at man bliver tvunget til at følge med hele tiden. Det dårlige er at man sjældent får lov til at gå rigtig i dybden med noget og at man ikke rigtig lærer at "tænke selv". Men det er da helt sikkert at jeg allerede efter få uger har lært rigtig meget (udenad). Det er i hvert fald effektivt!
Så derfor har vi de sidste mange aftenener slået lejr i køkkenet, tændt for heateren og så ellers bare arbejdet amok til vi er helt skeløjede! Jeppe er blevet til en tegnemaskine som producerer amok og jeg sidder og nørder Photoshop og laver collager af Jeppe der sidder og arbejder. Og det er faktisk også ret hyggeligt... Men hvor bliver det bare godt med ferie om en lille måneds tid!

26...

Puha, sikke en fødselsdag! Jeppe fik narret mig MANGE gange i løbet af dagen, først med påstand om at jeg altså skulle tage løbesko på for vi skulle lave en aktivitet, hvor man kunne skade fødderne hvis man havde bare tæer... Så fik han mig bildt ind at vi skulle lave parkour (der hvor man løber og hopper op og ned af vægge!) Men allermest da han i samarbejde med pigerne fra Uni havde fået stablet en surprise-barbeque på benene! Jeg troede vi skulle ud at spise kinesisk og i byen, men kom i stedet hjem til en overflod af lækker mad, balloner og glade piger! Det bliver vist svært at hamle op med den til December... Udover barbeque og fest nåede vi også en lækker morgenmad efterfulgt af shopping efter de perfekte sorte jeans (og Jeppe fik ret - jeg er en Lee pige), en TIMES hotstone-massage og en seriøs omgang chokolade på café. Billederne taler vist for sig selv. Det var en rigtig dejlig dag!

Gæsteblogger!

Jeg er godt nok ikke meget for det... men på et eller andet tidspunkt må sandheden om, hvad der egentlig skete i Australien jo frem. Så derfor får Jeppe ordet... Snart. Watch out!

Store badedag!

Vejrudsigten sagde regn hele lørdag så da vi vågnede til en skyfri himmel gik der ikke mange sekunder før vi blev enige om at skynde os til stranden! Denne gang skulle vi ikke bare ligge og slikke lidt sol, næ nej - nu skulle der BADES!
Vi skulle lige tage mod til os for bølgerne var ret vilde og vandet var ret koldt... Men da først vi kom i glemte vi alt om kulde og blev til to små plaskende vandhunde som hoppede rundt og prøvede at fange bølger! Det var ligesom at være barn igen :)
Senere på aftenen var det knap så sjovt, den ene vandhund havde vist fået lidt for meget vand (mellem) ørerne og det blev til en lille ørebetændelse. Ja, ja, så kan man lære at lade være med at lege sommer midt om vinteren!

 

Mere fra vores lille crib

Her kommer lige et par billeder fra vores hus som på trods af de halvmugne vægge på badeværelset, vildtgroende have og skæve gulve faktisk begynder at føles som et "rigtigt" hjem...
Særligt efter at vi har fået en ny roomie i stedet for teenage-Danya (som var sød, men meget teenage-agtig) og har lært vores anden roomie Reece bedre at kende. Han har vist sig at være utroligt hjælpsom med at guide os hen til alle de fede steder i Perth og så er han bare rigtig rar! Faktisk er det rigtig, rigtig hyggeligt at bo i bofællesskab igen!

The University of Western Australia

Lige en lille mini-billedspam fra Uni. Det er virkelig, virkelig, virkelig et flot campus-område og der er massevis af små, hyggelige kroge og flotte krogede træer (og palmer selvfølgelig) som bare gør stedet endnu mere specielt. Men det der gør det allermest specielt er stemningen som er lige præcis sådan som man forestiller sig at stemningen på et Universitet skal være. Der er altid massevis af mennesker som myldrer ind og ud mellem hinanden kun afbrudt af hjertelig krammere og "How ya goin!" når folk møder nogen de kender eller en cykel der ræser afsted for at nå til forelæsning i den anden ende af campus. Så er der store, åbne græsplaner, hvor folk sidder og spiser frokost eller holder gruppemøder og sportspladsen, hvor de har gang i den mærkelige, mærkelige australske udgave af fodbold! Århus Universitet go home! Det her er ren Beverly, som Kate ville sige :)

P.S. Må hellere lige tilføje at samtlige billeder er taget i weekenden på et næsten mennesketomt campus. Føler mig stadigvæk for åbenlyst ny og exchange-agtig til at jeg vil være bekendt at stille op som turistfotograf/dansende tosse midt i vrimlen! Man sku' jo nødig stemples, vel?

P.P.S. Fik jeg nævnt at UWA har påfugle til at spankulere rundt på humaniora?

Orientation Week

Mandag morgen (for en uge siden) sad vi omkring 600 internationale og udvekslingsstuderende samlet til en ”Official Welcome to Noongar Land”! Jeg har ikke været her længe nok til at have nogen egentlig indsigt i situationen mellem aboriginals og ”hvide” australiere, men det er temmelig tydeligt at det er et rimelig betændt emne. På UWA har man altså valgt den politisk korrekte version, hvor man officielt anerkender at Universitetet ligger på jord som tidligere tilhørte aboriginerne. Hvad det så skulle gavne dem ved jeg ikke (?) Men for os nyankomne betød det at vi skulle bydes velkommen til aboriginernes land. Det var faktisk en meget fin ceremoni og rart at vide at ”the Noongar elders” og deres guder vil passe godt på os mens vi er her.
Resten af dagen blev vi bombarderet med helt uoverskuelige mængder information om dit og dat. Blandt andet en laaaang gennemgang af hvordan man fornyer sit visa (hvilket viste sig at være samme procedure som når man søger visa, hvilket vi jo alle har været nødt til at gøre) og en lille snak med det lokale politi som bl.a. fortalte at det var lovpligtigt at køre med cykelhjelm, men at der nok ikke skete noget hvis man ikke gjorde det.! Der var som forventet rigtig mange asiater, men de skal næsten alle sammen være her for at tage hele deres uddannelse. Ellers var vi en meget blandet flok med folk fra bl.a. Skandinavien, USA, Afrika, Tyskland og en enkelt gut fra Nepal! Ved første øjekast lod det til at der var rigtig mange som var MEGET unge, og især amerikanerne levede op til nærmest alle ens fordomme (!) Men efterhånden som ugen skred frem fik man ligesom pejlet sig ind på de mennesker man havde noget til fælles med og jeg tror vi bliver en god og blandet flok! Til gengæld er jeg temmelig sikker på at jeg er den ældste af de udvekslingsstuderende – så ja, er endnu engang den ”lille gamle”!

Om at være fejlplaceret og (måske) endelig finde sit kald!

Sidder på Science-biblioteket (hmm… ja, er vist lidt fejlplaceret) og er lidt oppe at køre over den allerførste Uni-forelæsning i Digital Design. Mens jeg sad derinde og var halvvejs skræmt og halvvejs euforisk over de ting vi skal lære i løbet af semesteret gik det vist (endelig) op for mig at jeg i rigtig lang tid nok egentlig har været fejlplaceret. Ikke fordi Æstetik og Kultur ikke har været fedt, men har vist aldrig rigtig været sådan oppe at køre over en opgave fra ÆK som jeg var i dag da vores første opgave på Digital Design blev præsenteret. Tænk at man ligefrem kan glæde sig til at komme i gang med at lave en uni-opgave (!) Faget er langt mere kreativt end jeg havde turdet håbe og vi blev direkte opfordret til at være eksperimenterende og udvikle vores egen stil – udover det skal vi selvfølgelig også slave os igennem diverse tutorials hvor vi skal lære at bruge Photoshop, Indesign, Autocad (Jeppe, hjælp!) og et andet 3D modelleringsprogram. Lidt skræmmende, men også mega fedt! Der er også meget mere tegning end jeg havde troet og den første opgave er nærmest sådan lidt et mini-kunstprojekt – juhu!

Mine business fag lyder også rigtig spændende og brugbare, men ikke noget man ligefrem får sus i maven af at læse. Nu må vi se hvordan det bliver.

Indtil videre virker det nu altså lidt til at farmor får ret i sin forudsigelse om at jeg ender med at dreje min uddannelse i en mere designmæssig og kreativ retning… Fortsættelse følger (forhåbentlig!)

P.S. Videoen illustrerer meget godt hvordan jeg har det lige nu :)