ROADTRIP Day One

Torsdag eftermiddag dalrede vi lidt rundt nede i byen og blev enige om at nu vi lige var herinde kunne vi jo lige tjekke hvor meget det egentlig kostede at leje en bil ved det der firma vi havde fået anbefalet… Altså ikke fordi vi skulle leje en bil lige nu, men mest fordi det ku’ være meget rart at vide til en anden gang. Det viste sig at være ret billigt og vi skulle jo egentlig ikke noget i weekenden og så gik der ellers ikke mange sekunder før vi blev enige om at vi da sku’ på roadtrip! Og sådan gik det til at vi fredag morgen ved hjælp af diverse mere eller mindre ubrugelige kort fra forskellige turistbrochurer snørklede os ud af storbyen Perth – ud til det vilde og ”rigtige” Australien! Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, Corollaen kørte som en drøm og vi (læs: især Camilla) var overdrevet begejstrede da vi kørte forbi det første ”kænguru-advarsels-skilt”! Et par timer senere sad vi i bilen i øsregnvejr og spiste frokost mens vi kiggede ud på det der normalt ville have været et pragteksemplar af en australsk strand, men som i det her vejr bare blev til en stor grød af gråt vand og sand… Lidt slukørede kørte vi ud af byen, men så pludselig (og ja her mener jeg virkelig pludselig som i løbet af noget nær et splitsekund) stoppede regnen og solen brød gennem skyerne! Jubii!! Vi kørte endnu engang ned mod stranden og denne gang levede den op til alle forventninger, det var lige før vi (læs: Camilla, igen igen) måtte knibe en lille tåre ved synet af vand der var så turkisfarvet som man kun ser det i turistbrochurer og det hvideste, blødeste sand! Her kunne man sagtens have brugt flere dage, men det er jo vinter og ikke ligefrem badevejr og vi skulle jo også videre. På vejen ud af Lancelin begyndte det igen at regne. Sådan er Australien. Fuld af kontraster og ekstremer.

Da vi ankom til dagens sidste stop ”The Pinnacles” regnede det stadig, men efter at have søgt ly en halv times tid i museet og den tilhørende butik skete det fantastiske endnu engang. Det holdt op med at regne! The Pinnacles (eller ”The Pickles” som Jeppe døbte dem) er et lidt spøjst fænomen.  I et lille stykke ørken midt mellem havet og bushen kan man se en masse stenformationer som skyder op af jorden. Her brugte vi et par timer i en næsten tom nationalpark (det er nemlig fordelen ved lavsæson og regnvejrsdage!) med at vandre rundt mellem stenene og tage fjollede billeder.

Om natten sov vi på et næsten tomt hostel i Cervantes – det var ren luksus at have det hele for sig selv og vi brugte aftenen på at snakke med en rigtig sød (og sej!) pige fra Taiwan. Hun var blevet fyret fra sit job hos Nokia pga finanskrisen og havde nu set sit snit til at tage ud at rejse i stedet for at græde snot over fyringen. Ret sejt.